Rustbeskyttelse

Supplerende beskyttelse til din bil

Alle biler er rustbeskyttet fra fabrikken, men det danske klima og brugen af salt og grus på vejene i Skandinavien, kan alligevel være hård kost for din bil. Den oprindelige rustbeskyttelse slides langsomt af, og giver plads til at snavs og skidt kan sætte sig fast på steder, hvor det ikke fjernes igen ved almindelig vask.

En ekstra beskyttelse

Vælger du at give din bil en supplerende rustbeskyttelse fra Mercasol, sikrer du mod at rusten tager fat på de steder, hvor bilen er særligt udsat. Mercasol er et svensk kvalitetsprodukt, som er udviklet i samarbejde med Volvo og Saab, og som er grundigt testet under de hårdeste forhold. Dette er din garanti for en effektiv beskyttelse.
En behandling med Mercasol består af 2 lag; en omfattende grundbehandling der forsegler og beskytter, samt et modstandsdygtigt slidlag, der lukker sprækker og huller. Mercasol sprøjtes på i henhold til detaljerede sprøjteskemaer for de forskellige bilmodeller, og beskytter både undervogn og hulrum. Dette betyder også, at en Mercasol rustbeskyttelse bidrager aktivt til en sænkning af lydniveauet i bilen.
Når slidlaget efter ca. 2 år er slidt af, kan man med fordel give sin bil en supplerede beskyttelse i form af et nyt slidlag. På den måde sikrer man en optimal beskyttelse af sin bil.

Fra start eller senere hen

Biler er dyre i Danmark på grund af vores høje afgifter, og der er derfor god grund til at passe særligt godt på dem. Hvis man vil gøre det bedste for sin bil, anbefaler vi, at man får rustbeskyttet sin nye bil allerede inden levering. På den måde opnåes en effektiv beskyttelse fra start af, og brugen af Mercasol påvirker ikke bilens rustgaranti.
Brugte biler kan også Mercasol-behandles med stor fordel, idet Mercasol standser eventuelle rustangreb og forhindrer nye i at opstå. Omkostningerne forbundet med en Mercasol rustbeskyttelse er meget beskedne i forhold til omkostningerne forbundet med at udbedre eventuelle rustangreb. Det er bedre at forebygge, end det er at helbrede!

Kontakt os for mere information

Hos Bjarne Pape Biler har vi forstand på rustbeskyttelse, og du skal derfor være meget velkommen til at kontakte os for yderligere information. Vi kan klare alle de praktiske opgaver i forbindelse med rustbeskyttelsen, og disse kan f.eks.foretages forud for leveringen af din bil, eller når din bil alligevel er til service hos os.